Psykolog søges til børneområdet
Vi søger en psykolog til Taleinstituttet, Region Nordjylland med børneområdet som primær opgave.
Stillingen ønskes besat snarest eller senest pr. 1/5 2010, 37 t/uge.
Hovedarbejdsområde bliver dysfatiske småbørn, hvor arbejdsopgaverne vil bestå i kognitive/neuropsykologiske undersøgelser, planlægning af undervisningsforløb, forældresamtaler, supervision - alt sammen i et tværfagligt team. Udover psykolog består det tværfaglige team af pædagoger, talepædagoger og ergoterapeut samt ad hoc pædiater og psykiater.
Det tværfaglige samarbejde vægtes højt.
Vi forventer, at du
- er autoriseret psykolog, børneneuropsykolog eller under videreuddannelse hertil.
- har erfaring med/interesse i udredning af småbørn med sproglige og andre komplekse
problemstillinger.
- har erfaring med målgruppen og kan arbejde selvstændigt og fleksibelt.
Vi tilbyder en arbejdsplads
- med frihed i planlægning (i samarbejde med det øvrige team) af egne arbejdsopgaver og arbejdsrytme
- med psykologfaglig sparring og supervision
- med mulighed for relevant efter - og videreuddannelse
Løn - og ansættelsesforhold iht. gældende overenskomst mellem Region Nordjylland og DP.
Yderligere oplysninger: områdeleder Anne Fuglsang, psykolog Margrethe Jungersen, psykolog Helle Baunshøj eller psykolog Charlotte Høgg (TR), tlf. 98 14 41 44. Nærmere oplysninger: www.taleinstituttet.dk
Ansøgningsfrist: 19.3.2010
Ansættelsessamtaler forventes afholdt: 23.03.2010
Ansøgning stiles til: Forstander Henrik Mølholm, Taleinstituttet Region Nordjylland, Borgmester Jørgensens Vej 2, 9000 Aalborg.
Ergoterapeut søges
Hjerneskadeområdet v. Taleinstituttet Region Nordjylland, søger ergoterapeut i tidsbegrænset stilling med mulighed for forlængelse fra 1.5 - 31.12.10, 30-33 t. pr. uge.
Vi søger ergoterapeut til at indgå i vores tværfaglige team, der varetager neuropsykologisk baseret, helhedsorienteret optræning af voksne med lette til moderate følger efter erhvervet hjerneskade. I teamet indgår ergoterapeut, fysioterapeut, neuropsykologer, socialrådgivere, speciallærere, talepædagoger og sekretær.
Der vil primært være tale om opgaver i forhold til deltagere i det intensive holdforløb, et 16 ugers dagtilbud, efterfulgt af ½ års opfølgning. Hertil kommer også arbejdsopgaver ift. individuelt tilrettelagte tilbud på timebasis.
Arbejdsområder
Ergoterapeutiske undersøgelser/vurderinger/aktivitetsanalyser.
Ergoterapeutisk træning og vejledning, med særlig vægt på at etablere forbindelse mellem træning på centret og hverdagsliv/arbejdsliv.
Forventninger
Gerne erfaring med senhjerneskadeområdet.
Interesse for og evner til at arbejde tværfagligt.
Løn og ansættelse efter overenskomst med ergoterapeutforeningen.
Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til områdeleder Anette Krusborg eller ergoterapeut Dorthe Andersen tlf.: 98 144 144.
Uddybende oplysninger på hjemmesiden www.tale.rn.dk
Ansøgning vedlagt kopi af eksamensbevis sendes til: Forstander Henrik Mølholm, Taleinstituttet Region Nordjylland, Borgmester Jørgensens Vej 2, 9000 Aalborg.
Ansøgningsfrist: Onsdag d. 24.03.10
Samtaler forventes afholdt: Fredag d. 26.03.10